Borger.dk Læs op Blanketter Selvbetjening Kontakt
Indhold

Hovedfag samt obligatoriske bifag for klassisk og rytmisk mgk.   

ansøgere til- og studerende på Tonespace henvises til: Tonespace MGK

Det faglige slutniveau skal svare til optagelseskravene ved musikkonservatorierne. På MGK-kurset gives der en intensiv og målrettet undervisning, som fører eleverne frem til dette niveau. Derfor må eleverne være indstillet på, at kurset er meget forberedelseskrævende.

Hørelære

I faget hørelære tilegner kursisterne sig færdighed i at taktere de mest anvendte taktarter, at fremføre diverse rytmer, at synge forskellige former for prima vista sang, at notere efter musikdiktat, efter gehør bestemme dur, mol og intervaller – samt funktionsbestemme typiske harmonigange.

Teori

I faget teori gennemgås dur/mol og kirketonearter, intervaller, de tertsopbyggede tre- og fireklange, kvintcirklen og kadencer. Eleverne indføres i grundbegreberne inden for funktionsharmonik.  

SSB

I SSB (Sang, Spil og Bevægelse) arrangeres der kurser af forskellig karakter, f.eks. folkedans, jazzballet, aerobic og afrikansk dans. Formålet med disse timer er at udvikle elevernes motoriske færdigheder i forhold til musik samt deres sans for rytme og puls.

Musikorientering

I faget musikorientering arbejdes med at udvide elevernes musikalske horisont. Med udgangspunkt i musik-, node- og teksteksempler belyses musikken fra for-skellige sider. De enkelte værker sættes ind i en historisk sammenhæng og deres formmæssige opbygning analyseres. 

Sammenspil

Eleverne deltager så vidt muligt i sammenspil efter nærmere aftale med hoved-fagslærerne og MGK-koordinatorerne.

Kor

MGK har eget kor. Der synges et alsidigt repertoire af såvel klassisk som rytmisk kormusik. Koret øver tirsdag eftermiddag.

Koncerter

Gennem medvirken i koncerter udvikles elevernes rutine i at optræde.  

Censorer

Ved optagelses-, års- og afslutningsprøver medvirker faglærere fra Esbjerg Kulturskole og musikkonservatorierne som censorer.

Årsprøver

Der afholdes prøver ved afslutningen af hvert skoleår. Hvis resultatet af disse prøver ikke er tilfredsstillende, kan eleven ikke fortsætte. Der er yderligere en prøve i bifagsklaver i december måned.

Mødepligt

Der er mødepligt til undervisningen, og det kan medføre bortvisning hvis fremmødet er under 80%.

Afslutning 

Kurset afsluttes med en prøve, der svarer til kravene ved musikkonservatoriernes optagelsesprøver.
Kursusbevis
Der udfærdiges et kursusbevis, der dokumenterer, at eleven har gennemført MGK-kurset.
 

 

Tilmelding til MGK og Tonespace-MGK

Tilmeldingsfristen er udløbet for i år. Næste forventede tilmeldingsfrist er 1. feb. 2012 
musikalskgrundkursus.dk 

Optagelsesprøven - dato og sted

Optagelsesprøven afholdes i perioden

mand. d. 14. marts til og med fred. d. 18 marts 2011

Tider og steder offentliggøres på denne side senere.

Esbjerg Kulturskole • Islandsgade 50 • 6700 Esbjerg • 7616 6500 • kulturskolen@esbjergkommune.dk
EAN: 5798004930403 CVR: 29189803